(om webmasteren ...klik ovenfor)

 

 

Nedenstående kan i særlig grad anbefales:

 

(klik på covers for
at se forstørrelse)

 

 

 

 

 


Dream Theater:
Images & Words (1992)

 

 

 

 

 

 

 

 


Dream Theater:
Scenes from a Memory (1999)

 

 

 

 

 

 

 


Shadow Gallery:
Carved In Stone (1995)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Explorers Club:
Age of Impact (1998)


Gå til: Definition Dream Theater Shadow Gallery Explorers Club Andre...

Definition

Foreløbigt den sidst opståede undergenre, hvis progressiv metal da ikke skal kaldes for sin helt egen genre. Har meget tilfælles med den progressive rock: komposition, lydbilleder, dygtige musikere, hyppige rytmeskift etc. Men musikken er, som navnet antyder, i bund og grund metal, så lyden er hårdere. Er p.t. nok den undergenre der har bedst fat i det lidt yngre publikum.

Opstået sidst i 80'erne, og videreudviklet op gennem 90'erne. Arvtager efter pomp/pop proggen.

Bands

Dream Theater (USA, 1988- )

Medlemmer: John Petrucci (guitar 1986- ), John Myung (bass 1986- ), Mike Portnoy (trommer 1986-2010), Kevin Moore (keyboard 1986-94), Chris Collins (vokal 1986), Charlie Dominici (vokal 1987-89), James LaBrie (vokal 1991- ), Derek Sherenian (keyboard 1995-99), Jordan Rudess (keyboard 1999- ), Mike Mangini (trommer 2011- )

Album: When Dream And Day Unite (89), Images And Words (92), Live At The Marquee (93), Awake (94), A Change Of Seasons (95), Falling Into Infinity (97), Once In A LIVEtime (98), Scenes From A Memory (99), Live Scenes From New York (01), Six Degrees Of Inner Turbulence (02), Train of Thought (03). Live At Budokan (04), Octavarium (05), Score (live 06), Systematic Chaos (07), Black Clouds & Silver Linings (09), A Dramatic Change of Events (11)

Flere af medlemmerne fra genrens flagskib, Dream Theater, dannede til at begynde med i 1986 bandet "Majesty". To år senere skiftede de navn til Dream Theater, og udsendte første plade, undergrundsudgivelsen "When Dream And Day Unite". I 1992 udsendte de "Images & Words",som blev deres kommercielle gennembrud, og som måske endnu er genrens største mesterværk. Singlen "Pull Me Under" blev uventet et hit på MTV, og inden længe kunne Dream Theater tage på verdensturné.

I 1994 udsendtes opfølgeren "Awake", der, selv om den indeholdt et par radiovenlige numre, var betydelig hårdere end den mere "poppede" forgænger, og året efter fulgte mini-CDen "A Change of Seasons" (på 50 minutter!), hvis titelnummer var et storladent, gennemvarieret opus på 23 minutter. Resten var koncert-tributes til deres egne inspirationskilder.

1997's "Falling Into Infinity" er bandets mest kommercielle album til dato, ikke mindst på opfordring fra pladeselskabet. Men det blev ikke specielt godt modtaget af hverken die-hard fans eller medier. Efter en opslidende verdensturné besluttede medlemmerne at holde en pause, men brugte den blot til at udsende solo-udgivelser, starte projektbands, samt medvirke som gæstemusikere. Liquid Tension Experiment var et af disse projekter, bestående af 50% Dream Theater medlemmer. LTE udsendte kun to instrumentale plader, men tog til gengæld keyboardspilleren med sig over i Dream Theater, så de fik den sammensætning de har i dag, og har haft på flest plader.

Måske grundet dårlig erfaring med at bestemme hvilken type musik Dream Theater skulle udgive, gav Elektra (pladeselskabet) bandet 100% frihed til at lave det næste album. Resultatet blev den 77 minutters lange rockopera "Scenes From A Memory", som siden blev udråbt som det bedste konceptalbum siden Queensryches nærmest genredannende "Operation: Mindcrime".

Efterfølgeren, dobbeltalbummet "Six Degrees of Inner Turbulence", har samlet de 'kortere' sange på den første CD, der også viser bandet fra deres hidtil hårdeste side. Den anden CD er et 42 minutters velkomponeret værk.

De senere studieplader er præget af en generelt hårdere lyd end tidligere, mere a la Metallica. Men det er fortsat karakteristisk Dream Theater af høj kvalitet, der veksler mellem mindre lettilgængelige numre, og de lange velkomponerede værker. Titelnummeret på "Octavarium" er et mesterværk på 24 minutter, der udvikler sig fra en næsten klon af Pink Floyd's "Shine on You Crazy Diamond", til noget der er langt hårdere og hurtigere. På "Systematic Chaos" inviterede bandet meget utraditionelt et helt kor af fans med til en del af indspilningen! Mike Portnoy sagde under stor mediebevågenhed farvel efter "Black Clouds & Silver Linings", der også indeholdte det sidste kapitel i hans selvbiografiske værk, "The Twelve Step Suite".

Bandet afslørede på usædvanlig vis i en 1 times lang dokumentar valget af Portnoys afløser, Mike Mangini. Den seneste plade, og Mangini's studiedebut, blev ventet med en del bekymring, men betragtes allerede af mange som den bedste plade de længe har lavet.

Til den officielle hjemmeside.

Til top.

Shadow Gallery (USA, 1991- )

Medlemmer: Mike Baker (vokal 1991-2008), Carl Cadden-James (bass, vokal, fløjte 1991- ), John Cooney (trommer 1991-92), Brendt Allman (guitar, vokal 1991- ), Chris Ingles (keyboard, klaver 1991-94), Gary Wehrkamp (keyboard, guitar 1993- ), Kevin Soferra (trommer 1994-96), John Nevolo (trommer 1997- ), Brian Ashland (2009- )

Album: Shadow Gallery (1992), Carved In Stone (1995), Tyranny (1998), Legacy (2001), Room V (2005), Digital Ghosts (2009)

I begyndelsen af 80'erne spillede flere af Shadow Gallerys medlemmer i "Sorceror", der spillede coverversioner af bl.a. Yngwie Malmsteen og Rush. Med det lange, selvskrevne, mere progressive stykke "The Queen of the City of Ice" tiltrak de sig opmærksomhed fra det netop nystartede pladeselskab Magna Carta (der ønskede at sætte ny fokus på genren). Bandet skiftede navn til Shadow Gallery, lavede en demo med 8 numre og skrev kontrakt i 1991.

Demoen blev til debutalbummet, idet Magna Carta ønskede en hurtig opfølger på deres første udgivelse, Magellans debut. Efter en del forsinkelse udsendtes i 1995 "Carved In Stone", der af mange anses for deres bedste album. Pladen er domineret af især flot klaver- og keyboardspil, og er ligesom de øvrige plader kendetegnet ved genrens måske bedste vokalarrangementer, i bedste Queen-stil. Ligesom Magellan deltog de efterfølgende på tribute CDer til Pink Floyd, Yes, Genesis og Rush.

Konceptpladen "Tyranny" blev udgivet i 1998, og fik en god modtagelse af kritikere og fans. Den arbejder videre med idéerne fra "Carved In Stone", og har gæsteoptræden af James LaBrie fra Dream Theater. Opfølgeren "Legacy" afprøver nogle af temaerne af fra "Carved In Stone", og skal ses som en slags fortsættelse til denne. Selv om det fortsat er karakteristisk Shadow Gallery har den dog ikke samme originalitet og melodiøsitet.

Næste plade "Room V" fra 2005 var en mere ren fortsættelse, denne gang til "Tyranny", og er i den sammenhæng væsentligt mere idérig og vellykket. Den udkom også i en 2CD-udgave, med en dokumentar og 5 ekstra numre, heriblandt et 25 min. vellykket Pink Floyd medley.

Under tilblivelsen af seneste udgivelse, "Digital Ghosts", døde forsanger Mike Baker af et hjerteanfald. Selv om han var et stor savn fortsatte de med ny sanger Brian Ashland, der sammen med bandet har formået at skabe et flot værk, der holder stilen.

Det er også værd at bemærke at Gary Wehrkamp i 2007 samlede et nyt band, Amaran's Plight, med prominente musikere som Nick D'Virgilio fra Spock's Beard og flot vokal af danske D.C.Cooper fra Royal Hunt (og Explorers Club). Hvis man er til Shadow Gallery er dette bands første plade, "Voice in the Light", et absolut must!

Til den officielle hjemmeside.

Til top.

Explorers Club (1998- )

Medlemmer: Trent Gartner (keyboard, vokal 1998- )

Album: Age of Impact (98), Raising The Mammoth (02)

Explorers Club er Trent Gartners projektband. Med på hver udgivelse medvirker en længere række velkendte musikere han har inviteret med til at få afprøvet sine idéer sammen med. Det er lange kompositioner (eller en lang sammenhængende komposition), bundet sammen af små stykker, hvor der er givet plads til soloer fra de enkelte musikere.

Musikken er pompøs, og skifter meget mellem at være hård, stille og stemningsfuld, og stor og pompøs. Blandt de medvirkende musikere kan nævnes flere medlemmer fra Dream Theater, Shadow Gallery, Magellan og Kansas, samt Terry Bozzio, Billy Sheehan, danske D.C. Cooper (ex-Royal Hunt), Trent Gardner og den levende legende Steve Howe (Yes).

Disse to album er noget af det absolut bedste progressiv metal har at byde på, og giver samtidigt indsigt i mange af genrens musikeres tekniske kunnen.

Til hjemmesiden hos pladeselskabet.

Til top.

Andre udvalgte bands

- Pain of Salvation (Sverige)
- Ice Age (USA)
- Angra (Brasilien)
- Queensrÿche (USA)
- Fates Warning (USA)
- Threshold (England)
- Tiles (Canada)
- Symphony X (USA)
- Devin Townsend (Canada)
- Jupiter Society (Norge)

Til top

Til startsiden


 

 

Koncertfotos:

(klik på foto for
fuld størrelse)




Dream Theater (1999)

 

 

 

 

 

Til siden med symphonisk rock Til siden med space rock Til siden med neoprogressiv rock Siden med CD'er der mangler i samlingen Siden med henvisninger til andre progrock-relaterede sider Til siden med AOR Tilbage til startsiden