(om webmasteren ...klik ovenfor)


Nedenstående
kan i særlig
grad anbefales:


(klik på covers for
at se forstørrelse)

 

 

 


Asia:
Aria (1994)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Saga:
Generation 13
(1995)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GTR: GTR (1986)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Boston: Boston (1976)

Gå til: Definition Asia Saga GTR Boston Andre

Definition

AOR er en forkortelse for Album Oriented Rock (eller Adult Oriented Rock), men kommer også ind under betegnelsen Classic Rock. En undergenre der ligger i den mest simple ende af den progressive rock genre. Melodi og rock er i højsædet, med plads til pop og metal. Musikken er i høj grad præget af høje omkvæd og en gennemarbejdet produktion.

Opstået sidst i 70'erne, og toppede i første halvdel af 80'erne.

Bands

Asia (England, 1981-85, 1987- )

Medlemmer (mere eller mindre): Steve Howe (guitar, 1981-84, 1991-93, 1995-96, 2000, 2007- ), John Wetton (bass, vokaler, 1981-83, 1984-85, 1987, 1989-90, 2007- ), Geoffrey Downes (keyboard, 1981-85, 1987- ), Carl Palmer (trommer, 1981-85, 1989-91, 2007- ), Greg Lake (bass, vokaler 1983-84), Mandy Meyer (guitar, 1984-85), Scott Gorham (guitar, 1987-88), Michael Sturgis (trommer, 1987-89, 1991, 1993-2000), John Payne (vokaler, bass, guitar, 1987- ), Adrian Descent (guitar, 1988-89), Trevor Thornton (trommer, 1988-89, 1992), Nigel Glocker (trommer, 1988-89, 1991-92), Preston Heyman (trommer, 1988-89), Pat Thrall (guitar, 1990-91, 2000), Andy Nye (keyboard, 1990-91), Al Petrelli (guitar, 1991-94), Anthony Glynne (guitar, 1991-92), Vinny Burns (guitar, 1992-93), Keith More (guitar, 1993), Aziz Ibrihim (guitar, 1994-97), Elliot Randall (guitar, 1995-96, 2000), Luis Jardim (keyboard, 1995-96), Tomoyasu Hotei (guitar 1995-96), Ian Crichton (guitar, 1998), Vinnie Colaiuta (trommer, 2000), Tony Levin (bass, 2000), Simon Phillips (trommer, 2000), Guthrie Govan (guitar, 2000- ), Chris Slade (trommer, 2000-04), Erik Norlander (keyboard, 2007- ), Jay Schellen (trommer, 2007- )

Album: Asia (82), Alpha (83), Astra (85), Then & Now (90), Live in Moscow (91, live), Aqua (92), Aria (94), Arena (96), Archiva I+II (96), Live in Nottingham (97, live), Aura (00), America: Live In The USA (02, live), Silent Nation (04), Phoenix (07), Omega (09)

"Supergruppen " Asia blev oprindeligt sat sammen af tidligere medlemmer fra en række af progrockens største bands, King Crimson (Wetton), Yes (Downes og Howe) og ELP (Palmer). Forventningerne til debuten blandt genrens kendere var derfor skyhøje, og skuffelsen tilsvarende stor da det viste sig at den kompleksitet medlemmerne plejede at stå for var erstattet af AOR'ens lettilgængelighed og mange omkvæd. Til gengæld fik bandet straks et stort gennembrud på verdensplan med singlen "Heat of The Moment"... Det blev til adskillige hitliste-venlige singler fra de to første plader, men populariteten var efterhånden dalende. "Astra" fik aldrig tilnærmelsesvist den succes man søgte at gentage, og bandet gik i opløsning i 1985.

Perioden 1986-91 var præget af en lang række af udskiftninger blandt medlemmerne (se ovenfor), mest med Geoff Downes som eneste oprindelige medlem, men også Wetton og Palmer turnerede i 1989 med Asia-numre til stor succes. I 1990 er Downes igen med på vognen, og de udsender "Then & Now", en samling nye og gamle numre, Det bliver sidste gang man ser Wetton under Asia-banneret, og regnes af mange for slutningen på Asia, eller Wetton-æraen.

I 1991 gendanner Geoff Downes sammen med sanger og bassist John Payne bandet. De har i forvejen arbejdet sammen i en årrække, og har været den faste kerne i Asia lige siden. Musikken var blevet lidt mindre ligefrem rocket, mere storladen, og til tider hårdere på "Payne-æraen's" debut "Aqua". Det er en smagssag hvad man foretrækker, men "Aqua" og opfølgeren fra 1994, den mere rockede "Aria", er perlerne i min Asia-samling. Melodierne, Payne's stemme og Downes keyboardspil er helt i top på disse plader.

Siden har Payne og Downes haft travlt med flere projekter, bl.a. at lave eget pladestudie, men det er også blevet til yderligere to studieplader, en bunke mere eller mindre officielle live-udgivelser, og opsamlerne "Archiva" (I og II). Sidstnævnte samler de færdigproducerede numre fra perioden 1989-95 der aldrig blev udsendt, i hvert fald under Asia-navnet.

På den seneste udgivelse, "Silent Nation", har Asia ikke alene gået fra deres typiske pladetitler, der hidtil alle har haft et "a" i begge ender, men Asia er også gendannet som et egentligt band. De to seneste tilkomne studiemusikere, Govan og Slade, er optaget i Asia på lige for med Wetton og Downes. Pladen regnes af mange for det tætteste vi længe har været på lyden på de første par plader.

I 2006 påbegyndte man indspilningen af den næste plade, "Architect of Time", men efter 15 år sammen gik Payne og Downes hver til sit, og pladen blev droppet! Tilsyneladende havde Wetton og Downes i en sådan grad genfundet kemien med deres fælles "Icon" og "Icon II - Rubicon" at det åbnede op for en genforening af det oprindelige Asia, med Howe og Palmer. Det blev fulgt op af en verdensomspændende turné, og siden er det foreløbigt blevet til to nye studieplader med de oprindelige medlemmer... man hører ikke der er gået 25 år!

Payne og de resterende medlemmer af Asia inden gendannelsen af det oprindelige band, udsendte kort efter en enkelt plade under navnet GPS (Gowan/Payne/ Schellen), sammen med keyboardspiller Ryo Okumoto fra Spock's Beard. For at gøre forvirrigen total barsler Payne, Schellen og Gowan nu med at færdigindspille "Architect of Time" under navnet "Asia featuring John Payne", sammen med den erfarne keyboardspiller og sangskriver Erik Norlander.

Til den officielle hjemmeside

Til top

Saga (Canada, 1977- )

Medlemmer: Michael Sadler (vokal, keyboard, 1977-07), Jim Crichton (bass, keyboard, 1977- ), Ian Crichton (guitar, 1977- ), Peter Rochon (keyboard, vokal, 1977-78), Steve Negus (trommer, 1977-86, 1992-96, 1997-03), Greg Chadd (keyboard, vokal, 1979), Jim Gilmour (keyboard, vokal 1980-86, 1989- ), Curt Cress (trommer, 1987-91), Glen Sobel (trommer, 1997), Christian Simpson (trommer 2004-2005), Brian Doerner (trommer 2006- ), Rob Moratti (vokal 2009- )

Album: Saga (78), Phase One (79), Images At Twilight (79), Silent Knight (80), Worlds Apart (81), In Transit (82, live), Heads or Tales (83), Behaviour (85), Wildest Dreams (87), The Beginner's Guide To Throwing Shapes (89), The Security of Illusion (93), Steel Umbrellas (94), Generation 13 (95), Pleasure & The Pain (97), DeTours (98, live), Full Circle (99), House of Cards (01), Marathon (03), Network (04), Trust (06), 20.000 Days (07), The Human Condition (09)

Saga havde skrevet 20-30 sange inden deres første live-optræden, og havde et halvt år senere arbejdet sig frem til det materiale der endte på debutpladen i sommeren 1978. Den vækkede dog først større opsigt da de var heldige at få den udsendt i Tyskland. Stilen var deres helt egen lettere type af progressiv rock, og den holdt på de næste 3 studieplader; "Images At Twilight", "Silent Knight" og "Worlds Apart". Disse tre ældste af disse fire klassiske plader har et fælles cover-tema, med et stort "ruminsekt, og alle fire regnes blandt mange for Saga's mesterværker. Det er også på hver af disse man finder et par "Chapters", der spillet i ordnet rækkefølge tilsammen giver et samlet koncept på i alt 8 stykker. Mange år senere udsendtes i et lille oplag "Phase One", der består af materiale der ikke kom med på de første plader.

Opfølgeren "Heads Or Tales" var stadig klassisk Saga, men luften var gået lidt af ballonen, og man fornemmede så småt den mere pop-rockede retning bandet var på vej imod. De følgende tre plader blev holdt i denne polerede stil, - Toto's popularitet var ikke gået ubemærket hen. Men efter en længere pause vendte Saga i 1993 for fuld kraft tilbage med "The Security of Illusion", der er den Saga plade der har den hårdeste lyd. Desværre varede det eksperiment ikke længe, og med "Steel Umbrellas" fra 1994 var der igen stemplet poprock.

Bedst som man troede at man vidste hvad Saga stod for udsendte de så det følgende år det fremragende koncept-album "Generation 13", baseret på en bog. Det lød ikke som noget hverken de eller andre tidligere havde lavet, men kan vel bedst sammenlignes med Pink Floyd's "The Wall", og kan varmt anbefales, især hvis man vil have mere "kød på" kompositionerne.

Et par år senere fejrede Saga 20 års jubilæum med et (af mange anset som mislykket) forsøg på at lave en plade der repræsenterede de forskellige retninger bandet havde gennemgået, "Pleasure and The Pain". Jubilæet blev fulgt op med en omfattende turné, der med syvtommer søm slog fast at det stadig var materialet fra de ældste plader folk ville høre. Konsekvensen blev taget, og de seneste fire Saga-plader har en masse kendetegn fra dengang: insektet på coveret, kapitlerne er tilbage og lyden er igen klassisk Saga. Især på "House of Cards" og "Trust" er det næsten lykkedes at gøre det lige så godt som på de gamle plader...

Det kom som et chok da Saga's karakteristiske forsanger, Michael Sadler, i 2007 besluttede sig for at forlade bandet, for at få mere tid til andre ting. De udgav dog kort efter en sidste, og rigtig solid plade med Sadler, "20.000 Days", og turnérede som om intet var sket. Den nye sanger, Rob Moratti, kræver efter mange år med Sadler's karakteristiske og elskede stemme nogen tilvending, ikke mindst da Moretti lyder mest som en "gennemsnits-AOR-sanger". Men giver man musikken en chance vil man forhåbentlig opdage at der faktisk er tale om en god Saga plade, med en ganske udmærket sanger. Men til tider kan man alligevel næsten høre Sadler synge den karakteristiske musik!

Til den officielle hjemmeside

Til top

GTR (England, 1986-87)

Medlemmer (mere eller mindre): Steve Hackett (guitar, keyboard, 1986-87), Steve Howe (guitar, keyboard, 1986-87), Max Bacon (vokal, 1986-87), Phil Spalding (bass, vokal, 1986-87), Jonathan Mover (trommer, 1986-87), Matt Clifford (keyboard, 1986), Brian May (guitar, 1986), Ian Mosley (trommer, 1986), Pete Trewavas (bass, 1986), Chris Thompson (vokal, 1986), Bonnie Tyler (vokal, 1986), Robert Berry (vokal, 1987)

Album: GTR (1986), The King Bisquiet Flower Hour (1986, live)

Supergruppe dannet af ex-guitaristerne fra Genesis og Yes, Steve Hackett og Steve Howe, heraf navnet GTR (udtales "guitar"). Deres eneste egentlige plade havde et hit med singlen "When The Heart Rules The Mind". Til trods for at pladen klarede sig godt på hitlisterne, og at man var langt med arbejdet med en opfølger, besluttede Steve Hackett sig for at vende tilbage at lave solo-plader. Herefter gik bandet i opløsning. Noget af materialet fra den uudgivne anden GTR-studieplade udgav Steve Hackett siden på pladen "Feedback '86", mens andet er samlet på flere uofficielle udgivelser, heriblandt "Nerotrend".

Til top

Boston (USA, 1976-78, 1986- )

Medlemmer: Tom Scholz (guitar, bass, keyboard, 1976-78, 1986- ), Brad Delp (vokal, guitar, 1976-78, 1986- ), Barry Goudreau (guitar, 1976-78), Fran Sheehan (bass, 1976-78), Sib Hashian (trommer, 1976-78), Jim Masdea (trommer, 1986), Jim Masdea (guitar, 1986), Gary Pihl (guitar, 1994- ), Fran Cosmo (vokal, 1994- ), David Sykes (vokal, 1994), Tommy Funderburk (vokal, 1994), David Sikes (bass, 1994), Doug Hoffman (trommer, 1994), Anthony Cosmo (guitar, 1997- ), Kimberley Dahme (vokal, 2001- ), Jeff Neal (trommer, 2002- )

Album: Boston (76), Don't Look Back (78), Third Stage (86), Walk On (94), Corporate America (02)

Tom Scholz indspillede seks demoer, hvor han spillede alle instrumenter undtagen trommer, tilføjede Brad Delps vokal, og præsenterede materialet for pladeselskabet CBS. Han fik en pladekontrakt, kontaktede Goudreau, Sheehan og Hashian, dannede Boston, og inspillede det album der skulle blive det bedst sælgende debutalbum nogensinde. Opfølgeren "Don't Look Back" udkom to år senere, efter en landsdækkende turné, og røg hurtigt øverst på salgslisterne. Dette album blev fulgt op med en verdensturné, og fremtiden så lys ud for Boston.

Tom Scholz, der fortsat var bandets helt centrale figur, var samtidigt meget teknisk anlagt, og var optaget af at skabe nyt musikudstyr, der da også blev bredt anvendt og meget anerkendt. Samtidigt blev der ført flere retsager, og der skulle derfor gå 8 år inden den tredje plade blev udsendt. På trods af den lange ventetid fløj også "Third Stage" helt til tops på hitlisterne, og "Third Stage" var også den første CD der solgte guld.

Inden den fjerde Boston plade udkom fortsatte retssagerne, det tredje studie blev bygget, og Schotz indvolverede sig i velgørenhedsarbejde. Det fjerde album, igen efter 8 års ventetid, solgte platinum, og blev fulgt af en omfattende verdensturné. På trods af de mange år der var gået mellem pladerne var lyden og melodierne umiskendeligt Boston. Med Boston's seneste plade, "Corporate America", har bandet også fået en kvindelig forsanger, og bl.a. derfor lyder denne plade generelt anderledes.

Til den officielle hjemmeside

Til top

Andre udvalgte bands:

- Journey
- Toto
- Foreigner
- Survivor
- Kansas
- Triumph


Autograf-session
i TP-Musik, Århus
maj 2006
:


(klik på fotos for
at se forstørrelse)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til startsiden Til siden med symphonisk rock Til siden med space rock Til siden med neoprogressiv rock Til siden med progressiv metal Siden med andre undergenrer til progressiv rock Siden med CD'er der mangler i samlingen Siden med henvisninger til andre progrock-relaterede sider