Talk (Polygram / Victory)

Lars Nielsen, Gaffa 4/94

Med CD'en "Talk" viser den 26 år gamle engelske gruppe Yes at symfonirocken er spillevende på sin helt egen specielle døde måde. Jon Anderson synger stadig tyndt og højt, og musikerne spiller ekvilibristisk og indviklet i lange søvndyssende suiter. "Talk" er som at gå ind i et kæmpe voksmuseum, hvor støvet har udvisket karaktertrækkene, og alle bevæger sig i slowmotion.

 

georgius, Aalborg Stiftstidende 5/94

Med sangeren Jon Anderson, guitaristen Trevor Rabin, Hammond orgelspilleren Tony Kaye, bassisten Chris Squire og trommeslageren Alan White rører en af 70'er-mastodonterne igen på sig. "Talk" er første album siden "Union" fra 1991. (Også) her i 90'erne spiller Yes en god gang hightech rock, der ind imellem brillerer med flotte melodier, og naturligvis er Jon Anderson mand for en, som sædvanlig, helt superb vokal. Guitaristen Trevor Rabin er imidlertid besat af computere og der findes ikke den lyd, han ikke kan bringe frem ved hjælp af sit MOTU system, der blandt andet består af Macintosh computere. Det giver "Talk" et umiskendeligt præg af studielyd og Yes lig med superstudiegruppe. Dermed bliver produktet en kende sterilt, selvom det til tider har sine øjeblikke. Lyt f.eks. til "I'm Waiting", der næsten er hele pladen værd. "Talk" fortjener et lyt, og pladen fortsætter den linie, der blev lagt med comeback-pladen "90125" fra 1983. Jon Anderson bedyrer, at den ny CD er skrevet med henblik på at optræde, og bandet planlægger en verdensturne senere på året.

3 af 6 points.

Uffe Christensen, Morgenavisen Jyllandsposten 5/94

Det er en værre redelighed med Yes, der nu er ude med CD'en "Tale". Siden dannelsen af Yes i London i 1968 har gruppen haft indbyggede svingdøre, og udskiftningerne har været utallige. I 1983 bestod bandet, der i mellemtiden var rykket til USA, af Jon Anderson, Trevor Rabin, Tony Kaye, Chris Squire og Alan White, og det er denne udgave af Yes, der står bag "Tale". Det vil med andre ord sige at de nok så markante Yes-musikere Bill Bruford og Rick Wakeman, der ellers igen var med på holdet, da Yes i 1991 begravede alle stridsøkser, og i begejstret forbrødring udsendte "Union'', atter er ude i kulden. Ikke uventet sammenligner den nuværende Yes-besætning den ny CD med "90125", der udkom i 1983 med det aktuelle Yes-hold. Det var guitaristen og sangskriveren Trevor Rabins første plade med Yes. Hans indflydelse var meget tydelig, og pladen markerede et stilskift for gruppen, der ellers var berømmet for meget lange symfonisk orienterede kompositioner. Yes  blev i 1983 mere hit-orienteret, og netop "90125" gav Yes et massivt comeback.

Dette er til en vis grad smuldret siden, men "Tale" kan give Yes ny vind i sejlene. For det er faktisk en ganske solid produktion. Skabt ved hjælp af teknologiens seneste landvindinger, men uden at give køb på de krav til musikalsk kvalitet, som alle dage har kendetegnet Yes. Musikken er stadig meget pompøs, - måske er Trevor Rabins guitar trukket lige langt nok frem i lydbilledet, men som helhed anskuet rummer pladen faktisk rigtig meget gennemtænkt musik, der i udtryk fremstår som en blanding mellem det symfoniske og mere regulær rock- og popmusik.

I forbindelse med gruppens 94-projekt planlægges en verdensturné senere på året, men om denne bringer Yes her til landet vides ikke endnu.

4 af 5 stjerner

Til startsiden