Made Again (Intact/Kavan)

Cox, Gaffa (?) 4/96

Dette nye album fra Marillion har en produktion som ville gøre Pink Floyd glade. CD1 er inspillet i Hamrnersmith Odeon, London '91 og i Rotterdam '95. På den første cd, som indholder gamle hits som “KayLeigh” og “Lavender”, mangler der “soul”; det krydderi som deres tidligere forsanger Fish gav bandet. CD2 “Brave Live In Paris”, som er indspillet af Dave Meegan og The Manor Mobile, er 19 numre af “det gode stuff”, og med respekt til Steve Hogarth bandets nuværende forsanger, er det en af de bedste live indspilninger jeg nogensinde har hørt.

4 af 6 points.

 

Volume ?/96

Denne liveudgivelse er et absolut must, hvis du er til symfonisk rock, og det er kun meget få bands beskåret at kunne levere varen, som engelske Marillion nu har gjort det i 15 år. Du får også en del for pengene, idet "Made Again" er et dobbelt album, og de fleste steder sælges blot en smule dyrere end en enkelt CD. Det har taget tid for gruppens fans at acceptere sangeren Steve Hogarth, som fik den næsten håbløse opgave at efterfølge Fish i 1989, men de seneste plader har vist at han har formatet, og det slås fast med syv tommer søm på denne. Også selvom sangene på "Made Again'' for de flestes vedkommende er fra hans tid i bandet, for de har lavet meget stærkt materiale i den tid, og iøvrigt kunne de gamle numre jo høres live på "The Thieving Magpie" fra 1988. Disc 2 indeholder 75 min. fra "Brave" koncerten i Paris '94 med stærke ting som "Living With The Big Lie" og "Alone In The Lap Of Luxury'' foruden hele "Brave" opuset. Disc 1 er med 6 numre fra Rotterdam, optaget på den seneste tourné og 6 numre fra "Seasons End" showet i London '91. "Splintering Heart", "No One Can", "Cover My Eyes", "Kayleigh", "Lavender" og "Afraid Of Sunlight" er blandt det bedste, vi bliver præsenteret for, men jeg synes nu, det kunne have været interessant at høre, hvordan Hogarth klarer det ældre materiale fra f.eks. "Fugazi'' eller "Script For A Jester's Tear", men en rigtig herlig overraskeIse med denne liveplade.

4 af 5 points.

Henning Larsen, Gaffa e.l. 4/96

Marillion - engang nærmest en kopi af 70’ernes Genesis - har efterhånden udviklet sig til et meget personligt band i den mere melodiøse ende af rock-genren. Teksterne er måske nu knapt så dybsindige, efter sangeren og tekstforfatteren Fish forlod foretagendet i 1988. Erstatningen, Steve Hogarth, er mere anonym. Til gengæld er Marillion nu en enhed, og ikke en backing-gruppe. salgsmæssigt er Marillion med i de luftlag, hvor pladerne sælger i oplag med både 5 og 6 nuller efter det første tal.

Som live-band har Marillion altid været en attraktion, og gruppens seneste udspil, 2CD’en “Made Again live”, viser at populariteten ikke er ubegrundet. Albummet giver indtryk af en enorm fanskare, der kender musikken og lever med i den. Marillion formår også live at levere næsten perfekte versioner af studieindspilningerne. Om Marillions fans siger guitaristen Steve Rothery; “Normalt mister mange bands deres fans, som de får uddannelse, stifter familie osv. Men vi er overraskede over hvor mange der stædigt har holdt ved os lige siden starten i 1981. Fortiden med Fish fylder ikke så meget mere. Kun to af numrene fra dengang, “Kayleigh” og “Lavender”, der var store hits, er regelmæssigt med på Marillion’s repertoire. I dag er det opførelsen af hele koncept-albummet “Brave” der udgør tyngden ved koncerterne, selvfølgelig sammen med andet, nyere materiale. Om “Brave” fortæller Steve Rothery; “Pladen er bygget op omkring en virkelig historie, om en pige der belv fundet påp en bro efter hun havde mistet hukommelsen. Det var vores forsanger Steve Hogarth, der havde skrevet noget om det i sin dagbog, og så begyndte vi at udvikle historien yderligere, og det var så til “Brave”. Det var en lang proces, men vi er stolte over det færdige resultat. Ifølge Steve Hogarth er der gode chancer for at Marillion kommer til Danmark efter deres næste studie-album bliver udsendt.