Holidays In Eden (EMI)

Aalborg Stiftstidende, 7/91


Anden plade uden Fish, men med Steve Hogarth fra bandet How We Live som ny forsanger og sangskriver, understreger at Marillion er blevet offer for hvad man vist roligt kan kalde produktudvikling. Gruppen dyrker stadig bredt anlagte klangflader og pompøse stemningsbilleder med en vis underfundig bund af folkemusik, men i stedet for entydigt hard rock (svagt a la Phil Collins) er lyden og stilen glattere og bledere, mere forfinet og hitliste-orienteret. På godt og ondt. For vel kan Hogarth & Co. stadig skrive melodier, der bare lægger sig blidt og behageligt i øregangen, bæret af mundrette omkvæd og luftige, præcise harmonier. Og vel er der skridsikre hitkvaliteter i specielt “No One Can” og “Dry Land”.
Men bandet har svært ved at skjule, at det lader sig inspirere af snart sagt hvad som helst med fare for at sætte originalitet og personlighed over styr: “Splintering Heart”, er i store træk Mike Oldfield med rockspaden fremme og en Pink Floyd-agtig (eller altså Roger Waters agtig) desperation i stemmen. Titelsangen låner rigeligt fra Police/Sting, andre igen klinger af U2. Eller a-ha, sikkert takket være producer Christopher Neil, der har været A-ha’s producer. Disse “feriedage i Paradis” rummer formfuldendte, gennemarbejdede detaljer, og man undværer nødigt den stemningsfulde mininovelle “The Party”, men det nærmer sig det beregnende. Og det kan heller ikke Hogarths overraskende varierede stemme rette op på.

Til startsiden