Afraid of Sunlight(EMI)

Sten Sejr, Tjeck 8/95

15 år gamle Marillion sagde farvel til sangeren Fish for en del album siden, men han blev erstattet af ikke mindre kompetente Steve Hogarth (ex-Europeans). Selvom mange mener, at glansen forsvandt rned Fish's farvel og selvom Marillion er nogle aldrende herrer (om end ikke Rolling Stones oldinge), så er der så meget vitalitet, kvalitet og vision i "Afraid Of Sunlight", at selv (for)tabte fans må omvendes. Musikken er herligt befriet for enhver påvirkning fra Bristol eller Seattle. Til gengæld holder Marillion stadigt fast i deres svulstige, komplekse og intelligente stil, som trækker på 70'ernes symfoniske art-rock, men er friskere og mere afbalanceret. De er fantastisk dygtige musikere, Hogarth er en stor sanger, og de viser det til fulde på "Afraid Of Sunlight". Men ikke for at bevise noget, snarere som en understregning af den oprigtighed, der gennemsyrer musikken. De er på toppen indenfor deres felt, men i det musikalske år 1995 er de bare outsidere, vel nærmest kedelige for de fleste. Marillion ser heldigvis ud til at være ligeglade.

 

Jan Opstrup Poulsen, Gaffa 8/95

Engelske Marillion formår at holde fanen højt indenfor den pompøse og symfonisk anlagte rockmusik. Der hænger stadig et kraftigt ekko af tidlig Genesis over disse prangende melodimagere, der ikke kan få det flot og stort nok. “Afraid Of Sunlight” er ellers betydeligt bedre end den svulstige “Brave”, som de eventyrlystne fans blev spist af med sidst. Denne gang er der endda lukket rocksange af et mere enkelt snit indenfor i deres sammensmeltning af mytologi og fagre nye verden. Marillion er stadig et glamourøst rockkoncept, der mest af alt hører fortiden til, men de knokler hårdt for en fortsat eksistens på den internationale rockscene, og “Afraid Of Sunlight” er slet ikke så tosset, hvis man har smag for eventyr og storhed.

3 af 6 points.

Til startsiden