Oxygene 7-13 (Disques Dreyfus/Epic/Sony)


Se & Hør 3/97

Synthesizer-guruen fortsætter sin ilt´er nostalgi-teknorække, der byder på gammeldaws lyde og techno-tracks.

 

Have, Aalborg Stiftstidende 3/97

Oven på sin hidtil længste pause siden værket “Chronologie" fra 1993 har den ellers hyperaktive franske tangenttroIdmand Jean Michel Jarre valgt at gøre som sin engelske kollega Mike Oldfield: gribe tilbage til sin ferste succes for at bygge videre på den. Næsten 20 år efter “Tubular Bells” rykkede Oldfield jo helt pænt af sted med “Tubular Bells II” - og her er “Oxygene 7-13” 21 år efter gennembrudsværket “Oxygene”, der tegner sig for mindst seks millioner af de 55 millioner eksemplarer, som Jarre har solgt sine plader i.

“Oxygene 7-13” er ægte elektronmusik som den plejer at være hos Jarre: for insisterende (til tider irriterende) til at være supermarkeds-muzak, trods alt for nærværende til at være new age, en slags elektron-pop/disco med skiftevis hvinende enkle og lidt snørklede temaer og rytmer. I sagens natur er “Oxygene 7-13” blevet lidt gammeldags, for Jarre har gravet sine første instrumenter frem igen; de første analoge synthesizere af mærker som Moog, Mellotron og Therani, og det præger, for i flere af de syv temaer lader han sig lede af en nostalgisk ide om at vise, hvor sjovt det det kunne lyde i 70'erne - den primitive rytmeboks pisker afsted uden nogen melodi at klamre sig til.

Mens “Oxygene 8” er en solidt pumpende discosag, og 7'eren er mere kringlet i sin opbygning af tre små satser, går pusten af flere af de øvrige kønne, men lidt tynde temaer - men den næsten valseagtige “Oxygene 13” når lige at redde ære som et af de smukkeste temaer, Jarre har begået siden den berømte fotograf-knipsende “Souvenir de Chine".

 

Chili e.l. 4/97

Jean-Michel Jarre er en fransk komponist og multiinstrumentalist. Allerede som barn beherskede han piano og guitar. I skoletiden spillede han elektrisk guitar i diverse rockbands i forstæderne til Paris. Han vakte i 1972 stor opmærksomhed ved at kombinere opera og elektronmusik. Har siden da komponeret musik til alt lige fra reklamer, jingles over baggrundsmusik til supermarkeder og til såkaldt seriøse balletter og film. Han er nok bedst kendt for sine kæmpestore udendørs multimedie shows med laserlys og fyrværkeri - det sidste i Paris i 1989. Hans plader skal man sætte på en stille aften, enten hvis man vil læse en god bog eller bare læne sig dybt tilbage i lænestolen, lukke øjnene og svæve væk i tankernes uforudsigelige verden. Musikken er blød, rund, svævende og afslappende.


Til startsiden