Awake (Warner / EastWest)

Bel, Jam 10/94

Samtidigt med Queensrÿche´s “Promised Land”, udsender det noget yngre og endnu knapt så etablerede progmetal-band, Dream Theater, den 3. oktober deres tredje studioalbum. ''Awake", som pladen hedder, har en imponerende spilletid på hele 75 minutter. Dream Theater garanterer, at "Awake" er betydeligt hårdere end forgængeren "Images And Words", og at den er stærkere præget af filosofiske spørgsmål og livets barske realiteter.


Morten Christiansen, Volume 10/94

Jeg må have Iydt som en anden Beavis eller Butthead, da Dream Theaters nye skive "Awake" dumpede ind af brevsprækken. "Yes, Yes, Yes... HUH HUH HUH !", udbrød jeg, da jeg åbnede kuverten, og så hvad der var i. Det var således ikke uden forventninger, at jeg satte CD´en i afspilleren og skruede op for Iydstyrken. Lad det være sagt med det samme. "Awake" lyder vidt forskellig fra "Images and Words", som blev Dream Theaters (DT) store gennembrud i 1992. Alligevel er man ikke et sekund i tvivl om, hvem man Iytter til. Der findes simpelthen ingen andre, der lyder som DT, og af een ganske simpel årsag. Ingen andre kan! Lige så primitive de andetsteds omtalte Rainmakers er, lige så kompliceret og indviklet er DT´s musik. Det er en samling musikere som ikke sætter de mindste begrænsninger på hvilke genre, de vil benytte i deres lange abstrate udfoldelser. Numrene bevæger sig på kanten af musikalsk koos, men de ender alligevel altid som flotte formfuldendte og velgennemtænkte kompositioner. DT er ganske enkelt mestrene i denne kunst, og bandets numre indeholder elementer lige fra jazz-rock og til en lang række vidt forskellige bands som Metallica, Yes, Kansas, King Crimson, Genesis, Queensrÿche, Pink Floyd og Rush blandt mange flere. Højkulturel progressiv hård rock fra et band bestående af nogle af verdens teknisk dygtigste musikere, som alle er højt uddannede på Berklee College of Music. Det lyder overvældende, men Dream Theaters formåen er også i en klasse for sig. Mange unge håbefulde musikere ville give deres halve liv for at kunne spille som John Petrucci (g), John Myung (b), Kevin Moore (k), Mike Portney (t) og forsangeren James LaBrie. Da jeg sidste år d. 29. oktober oplevede DT live i Pumpehuset, gik jeg derfra dybt rystet i min inderste sjæl. Hvordan i alverden kan det lade sig gøre at spille så kompliceret musik i 2 stive timer uden så meget som at lave bare en eneste lille bitte fejl? Det kan man når man hedder DT, og ikke mindst derfor, er de hurtigt blevet til progmetal genrens absolutte kejsere idag.


Thomas Maaetoft, Chili (?) 12/94

Der er nok ikke nogen der lyder som new-yorker gruppen Dream Theater, men der er nok heller ikke nogen, der kan.

I en 75 minutters lang verden af progresiv og symfonisk hard-rock præsenterer Dream Theater deres tredje album, og dermed deres tredje mesterværk. Efterhånden som man Iytter sig igennem CD'en, bliver man konstant overrasket, og gjort målløs af små detaljer, finesser og teknisk kunnen. Alt er ufattteligt smukt og gennemført.
Sidst, Dream Theater udgav et tibum var i 1992. da "Images & Words" raserede markedet, men “Awake" er på mange madcr mere eksperimenterende og genial end den forrige. “Awake" er så smuk en plade, at den kræver en oplevelse fremfor en beskrivelse. Nydelsen er ubeskrivelig.

4 af 5 points.


Morten Christiansen, Volume 3/95

Dream Theater er en af de senere års største positive fornyelser indenfor progressiv metal. De er fremtidens band hævder nogle, mens andre fordømmer deres teknisk komplicerede musik, og beskylder dem for musikalsk voldtægt. Men det faktum at de er blandt verdens mest kompetente musikere kan ikke benægtes, og det har skaffet dem mange fans verden over. Også her i Danmark, hvor de med deres nyeste udspil “Awake” i ryggen gav koncert i Alexandra d. 17. februar. Volume fik i godt en halv time fuld rådighed over guitaristen John Petrucci, som svarede på en lang række spørgsmål. her er et uddrag af samtalen.

Volume: Hvordan fandt I jeres nye keyboardman Derek Sherenian?
John: En af vores fælles venner Al Petrelli gik på Berklee College of Music sammen med Derek, og havde også spillet i Alice Cooper sammen med ham, så da han hørte vi ledte efter én, ringede han og foreslog Derek, som er en fantastisk musiker og en fin fyr. Desuden gik vi jo også på Berklee, så vi har den samme uddannelsesmæssige baggrund.

Volume: Hvordan spiller i to tiner uden at lave fejl, ligesom sidst I var i København?
John: Det gør vi heller ikke, men jeg er glad hvis det virker sådan, for vi laver masser af fejl. Men vi har spillet sammen så længe at vi hvordan hinanden spiller, selv når vi kvajer os. Vi ved hvordan vi reagerer, så vi dækker over hinanden. Jeg tror aldrig vi har spillet et perfekt show.

Volume: Hvor ligger hovedforskellen mellem den måde teksterne på “Images & Words” og “Awake” er skrevet på?
John: Teksterne på “Images And Works” blev skrevet over nogle år, mens “Awake” er skrevet over en kortere periode, og efter at have haft James i bandet et stykke tid, har jeg selv som forfatter, lært at skrive til den der synger dem. At konstruere melodierne først, og derefter forme ordene rundt om dem. På denne måde kan han synge dem mere sømmeligt.

Volume: I jeres pressemeddelelse for “Awake” stod der, at pladen er 75 min. lang, fordi I ikke ville ofre noget materiale, men hvorfor er et nummer som “To Live Forever” ikke med?
John: Vi indspillede den faktisk også foruden et nummer som hedder “Eve”, men vi har brugt dem som b-sider og den slags. De findes på forskellige singler. “Eve” vil være på vores nye single “The Silent Man”.

Volume: Hvorfor udgav i live-pladen “Live At The Marquee” efter bare to studiealbums?
John: Det er jo i realiteten bare en EP, og den er heller ikke ment som et rigtigt live-album, da den jo er indspillet på en enkelt aften. Årsagen var at både pladeselskab og fans nærmest skreg på mere materiale, og vi vil gerne tilfredsstille markedet. Derfor lavede vi også b-sider denne gang.

Volume: I har netop spillet en koncert i London, hvor i udelukkende spillede covernumre. Bliver den udgivet på CD eller video?
John: Alle har talt om det, og det var virkelig spændende, men det vil være svært at udgive, fordi vi spillede alle andre bands musik, så vi er nødt til at få tilladelse fra dem alle. Jeg ved at mange gerne vil høre det, og det burde udkomme i en eller anden form. Måske ville en hjemmevideo være passende være pasende, eller måske kommer der en eller anden bootleg, ha ha ha!

Volume: Er der forskel på et amerikansk og et europæisk publikum?
John: Meget, selv om man ikke kan generalisere et europæisk publikum, for herovre er det meget forskelligt. Der hvor vi er populære, som Holland, Italien, Tyskland og her i skandinavien er publikum meget livlige, og 95 % af dem kender teksterne, og synger med på hver eneste sang. Folk er nemme at få med, modsat i Amerika, hvor folk er meget beherskede. Det er det positive ved Europa, men modsat er de svære at bringe ned på jorden igen. Der er sektioner i vores numre, som i “Surrounded”, hvor der kun er piano og sang, hvor der altid er nogle, som er fulde og råber og skriger, og det er lidt negativt, synes jeg.

Volume: Hvor langt tror du I kunne gå med jeres lange komplicerede numre?
John: Det har vi talt om, og det maksimale ville sikkert være et nummer som fyldte en hel plade. Ikke nødvendigvis een lang sang, men inddelt i sektioner, som sammen gør den til en helhed: En blanding af lange og korte stykker, som vi gør det nu. Det er sådan at vi skriver vores musik, og det har vi foreløbigt tænkt os at blive ved med.

Volume: Hvordan har I det så med at et blad som Metal Hammer beskriver jer som “musikalske onanister”?
John: Well... jeg går ud fra at de ikke har ment det positivt, men det er vi vel også en gang imellem. Det er nok på grund af vores mange forskellige inspirationskilder. Måske synes de det er destruktivt, at der er så mange sektioner, hvor vores musik er meget intens.

Volume: Hvornår kommer 2. del af “Metropolis”?
John: Den kommer på en af de næste plader, bare rolig! Vi har et par idéer til teksten, og en eller anden dag flipper vi ud, og skriver “part 2”, men vi er bare ikke nået dertil endnu.

 

Til startsiden